Virksomhedsprofil

Vejlegade El-service er en veletableret familievirksomhed beliggende på Vestlolland, der har eksisteret siden 1976. Vi er en traditionel elinstallatørvirksomhed, der varetager el-opgaver i forbindelse med nybyg, renoveringer og ombygninger, udvidelse og renovering af eksisterende installationer, kabelnetværk, antenneanlæg, service og vedligeholdelse og meget andet.

Vejlegade El-service har en kundekreds bestående af både private husstande samt større og mindre virksomheder, offentlige institutioner m.m.
Vores medarbejdere er veluddannede for at kunne yde den bedste service for vores kunder og for at kunne imødekomme kundernes krav og forventninger på en professionel og korrekt måde.
Vores medarbejdere bliver desuden løbende efteruddannet, hvilket gør os i stand til at følge med den udvikling, der uundgåeligt forekommer inden for vores område. Vi stiller meget gerne vores viden og rådgivning til disposition i alle faser af en opgave for på den måde at sikre det bedste og mest tilfredsstillende resultat.

Vejlegade El-service har også en butik beliggende i Vejlegade i Nakskov, der forhandler et stort udvalg af lamper og diverse el-artikler. Butikken har almindelige åbningstider og bemandes af personale, der yder rådgivning i forbindelse med køb.